Guide · arbejdstidsloven § 4 b
Regler for registrering af arbejdstid.
Siden 1. juli 2024 skal danske arbejdsgivere registrere medarbejdernes daglige arbejdstid. Her er, hvad loven siger, med kilder – skrevet til mindre håndværksfirmaer.
Kort fortalt
- Gælder fra 1. juli 2024 (lov nr. 89 af 30. januar 2024)
- Arbejdsgiveren skal have et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der måler den daglige arbejdstid for hver medarbejder
- Medarbejderen skal kunne se sine egne oplysninger
- Oplysningerne skal gemmes i 5 år efter udløbet af beregningsperioden
Hvad står der i loven?
Kravet står i arbejdstidslovens § 4 b. Formålet er at sikre, at reglerne om daglig og ugentlig hviletid og den maksimale ugentlige arbejdstid (48 timer i gennemsnit) bliver overholdt. Loven gennemfører dele af EU’s arbejdstidsdirektiv (2003/88/EF) og følger op på EU-Domstolens dom fra 2019 i sag C-55/18, hvor Domstolen fastslog, at medlemslandene skal pålægge arbejdsgivere at have et system til måling af den daglige arbejdstid.
Hvad skal registreres?
Det er den daglige arbejdstid, der skal kunne måles. Ifølge myndighedernes vejledning er det ikke et krav at registrere, hvornår på dagen der er arbejdet, eller hvilke opgaver der er lavet – men mange firmaer gør det alligevel, fordi det samme grundlag bruges til løn og til at fordele timer på sager.
Loven foreskriver ikke en bestemt form. Det kan være papir, regneark eller en app, så længe systemet er objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Visse medarbejdere, der selv tilrettelægger deres arbejdstid, kan være undtaget, men undtagelsen er snæver. Overenskomster kan have egne regler.
Hvad betyder det for et håndværksfirma?
I praksis skal I kunne vise, hvor mange timer hver medarbejder har arbejdet hver dag, give medarbejderen adgang til egne tal og gemme dem i 5 år. Hvis sedlerne bliver afleveret sent eller udfyldt efter hukommelsen, kan det være svært at kalde registreringen pålidelig.
Avoruni er et værktøj til at registrere og godkende timer: medarbejderen skriver sine timer på telefonen og kan se dem i appen, ændringer logges, og timerne kan eksporteres. Om jeres samlede løsning lever op til reglerne, afhænger af, hvordan I bruger den – Avoruni kan ikke garantere det. Spørg jeres brancheorganisation eller rådgiver, hvis I er i tvivl.
Har I brug for en simpel start, kan I hente vores gratis timeseddel.
Kilder
- Arbejdstidsloven, LBK nr. 982 af 2024, § 4 b (retsinformation.dk)
- Lov nr. 89 af 30. januar 2024 om indførelse af registreringskrav (retsinformation.dk)
- Direktiv 2003/88/EF om arbejdstidens tilrettelæggelse (eur-lex.europa.eu)
- EU-Domstolens dom af 14. maj 2019 i sag C-55/18 (CCOO mod Deutsche Bank)
Siden er generel information og ikke juridisk rådgivning. Senest gennemgået 15. oktober 2026.
Læs videre
Driver du et lille firma? Læs svaret på, om kravet også gælder små virksomheder, og om registrering ved akkord.
Prøv gratis i 14 dage – uden kort.
Opret firmaet, inviter folkene og se, om det passer. 189 kr./md pr. firma inkl. 1 admin + 69 kr./md pr. ekstra bruger, ekskl. moms.
Spørgsmål og svar
Skal medarbejderen kunne se sine egne registreringer?
Ja, systemet skal være tilgængeligt for medarbejderen. I Avoruni kan medarbejderen altid se sine egne timer.
Hvornår trådte reglerne i kraft?
1. juli 2024.
Skal jeg bruge et bestemt system?
Nej. Loven kræver et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, men ikke en bestemt form.
Hvor længe skal registreringerne gemmes?
5 år efter udløbet af den periode, der danner grundlag for beregningen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
Sikrer Avoruni, at vi overholder loven?
Nej, det kan intet værktøj alene. Avoruni hjælper med at registrere, godkende og eksportere timer, men overholdelse afhænger af, hvordan firmaet bruger det.
Læs også om fra papir til app og godkendelse af timer.
Prøv det på jeres egne sager.
14 dage gratis. Intet kort og ingen binding. 189 kr./md pr. firma inkl. 1 admin + 69 kr./md pr. ekstra bruger, ekskl. moms.
Prøv gratis i 14 dage